Vi søger marketingpraktikant
Vil du med bag kulisserne og arbejde med digital markedsføring?
Hos Evige Blomster søger vi efter en marketingpraktikant, der har lyst til at få prøvet sine teoretiske værktøjer af i praksis. Stillingen er oplagt til dig, der er i gang med en videregående uddannelse inden for markedsføring, kommunikation eller digital handel og skal i praktik.
Dine primære opgaver bliver at arbejde med vores digitale tilstedeværelse, herunder oprettelse af indhold til sociale medier, tekstforfatning, billedbehandling og optimering af vores webshop.
Vi søger dig, der er idérig, struktureret og brænder for at lære mere om e-handel og performance marketing i en mindre, dynamisk virksomhed.
Arbejdsstedet er Essen 11B, 6000 Kolding.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV til info@evigeblomster.dk, eller udfyld vores kontaktformular.